- Artikel 1 i serien Forfatterens løsninger og værdier
Forfatterens umulige mission.
3 tips til en fladere mave!
Sådan veksler du spildtid til skrivetid!
Sådan får du en flot plæne uden mos!
Sådan skriver du dig igennem en skriveblokade!
Det er let at finde gode og velmenende råd. Uanset, hvad du udfordres af som privatperson eller forfatter er der nogen, der kan fortælle dig, hvad du skal gøre for at løse dit problem.
Gode råd kan være ”dyre”, men de findes også frit tilgængelige, i troværdige og brugbare udgaver – og så er der naturligvis også alle de dårlige råd.
Vi er vant til, at der findes en løsning på ethvert problem – man skal bare finde den. Vi har en forventning om, at løsninger løser vores problemer. Punktum! Det er ikke meningen, at problemet skal komme tilbage i samme udgave. Hvis det melder sig igen, skal den oprindelige løsning gerne gøre en ende på problemet én gang for alle.
Mange forfatterspirer – og sikkert også erfarne forfattere – søger råd og vejledning blandt ligesindede, når de går i stå i deres skriveproces eller kommer i tvivl om eksempelvis plot eller dialog. Heldigvis er der mange, der gerne deler ud af deres oplevelser og erfaringer til stor hjælp for den, som søger råd.
Nogle forfattere inspireres af andres strategier til f.eks. at komme ud af en periode med stilstand i skriverierne – andre opfinder deres egne redskaber. Vi er alle forskellige og dét, der skaber forvirring for én forfatter løser måske knuden hos en anden.
MEN! Hvad stiller vi op med de udfordringer, hvor der ikke findes en
enkelt instruks eller en færdigstrikket totalløsning? Hvor du vender tilbage til den samme frustration gang på gang, og hvor andres råd og erfaringer ikke gør en forskel i længden?
Min kone synes, jeg skriver for meget!
Jeg har dårlig samvittighed overfor mine børn, når jeg skriver!
Jeg tvivler på mig selv!
Jeg kan ikke finde tid til at skrive!
Jeg er bange for at vise andre mine tekster!
Vores naturlige reaktion på noget ubehageligt er at fjerne os fra det. Hvis vi bare kan få det til at gå væk, slipper vi for at mærke ked-af-det-heden, den dårlige samvittighed, usikkerheden og alle de andre følelser og fornemmelse, der kan æde af vores kunstneriske sind.
Det er muligt at finde midlertidig lindring. En kortvarig pause fra den dårlige samvittighed, usikkerheden og tvivlen:
Den usikre forfatterspire gemmer sine tekster i skuffen og mærker panikken på ny hver gang, hun overvejer at vise teksterne til en ven. Hun venter til en anden dag. Selvom hun stoler på sin ven og fortæller sig selv, at det nok skal gå, er det alligevel forbandet svært at tage springet. Er hendes tekster dømt til at blive i skuffen?
Den brødtyngede forælder udskyder sine skriverier til weekenden for så at have dårlig samvittighed, når han sætter sig til skærmen. Burde jeg ikke være sammen med mine børn, nu hvor vi har fri? Hvor længe bliver han siddende, før samvittigheden overtaler ham til at slukke computeren? Mon han er tilfreds med sin indsats eller sine prioriteringer?
Det er almindeligt og forventeligt, at vi gør som beskrevet ovenfor. Empatiske og pligtopfyldende mennesker vil forsøge at undgå at påføre andre ubehag, og vi vil forsøge at fjerne os fra vores eget ubehag.
Ofte bliver resultatet, at vi jager rundt i ring. Ubehaget lindres måske
kortvarigt, men det vender tilbage – ofte i en forstærket udgave. Af og til tager det ”en ven” med, så dårlig samvittighed eksempelvis suppleres af irritation, tvivl eller afmagt. Den dårlige samvittighed kan også ændre fokus som i eksemplet med forfatteren, der føler, at han forsømmer sine børn, når han skriver. Nu kan han have dårlig samvittighed over forsømte skriverier. Hvordan kan han nogensinde ”vinde”?
Mon den usikre forfatterspire bliver ved med at skrive til skuffen? Bliver hun glad af det? Slipper hun én gang for alle af med ubehaget fra tvivlen på den måde?
Gad vide, hvor længe den forfatter, der også skal jonglere et forældreansvar kan opretholde glæden ved at skrive, hvis han hele tiden har dårlig samvittighed? Bliver han irriteret på sig selv? På sine skriverier? På sine børn?
Min påstand er: Nogle udfordringer og problemer kan løses permanent – andre kan ikke.
De udfordringer, der ikke kan løses permanent fylder mere, hvis vi bliver ved med at forsøge at løse dem – også selvom det er velmenende og velovervejede forsøg.
Der kan være en fordel i at holde op med at kæmpe mod kviksandet. Jo mere du spræller, des bedre sidder du fast, og des flere kræfter bruger du.
Min udfordring til dig er:
- Undersøg om du har en forfatterudfordring, der ikke har en permanent løsning men i stedet er vedvarende og/eller tilbagevendende.
- Lav gerne en skitse, som i videoen, over alle de måder du forsøger at løse dit uløselige problem/få det på afstand.
- Overvej hvor meget krudt du bruger på at danse udenom, undvige og løse dit uløselige problem.
Giv dig tid til at kapere, at du ikke kan løse alle dine problemer og udfordringer!
Når du er færdig med at ”panikke” over, at der findes problemer og udfordringer, der ikke har en endelig løsning, så læs næste artikel i denne serie.
Denne artikelserie udbygges løbende.